Glarmester Pallesen
Codan



Bestyrelsen
Klubben
Baneudvalg
Personalenyheder

 

Den 7.2.2018
Invitation til Projekt 25 møde.


Invitation til orienteringsmøde omkring Projekt25 for alle medlemmer af Nordborg Golfklub

Som tidligere informeret via nyhedsbrevet fra Nordborg Golfklub, har en projektgruppe og baneudvalget arbejdet på en plan for forskellige forbedringer af vores bane. Projektet kalder vi Projekt25 – golfbane til de næste 25 år.

Vi er nu så vidt med planerne, at vi gerne vil lægge dem frem og informere alle medlemmer. I inviteres derfor til orienteringsmøde

Mandag den 26. februar kl. 19-21.00 i Valhal, Skolevej 56, Havnbjerg

Vores 2 eksterne konsulenter, som har hjulpet os med henholdsvis dræning og bunkerrenovering/banedesign vil præsentere hver deres del af projektet. Baneudvalget og projektgruppen i øvrigt er selvfølgelig også klar til at besvare spørgsmål.

Vi har sammensat følgende dagsorden til mødet: 

1) Generel orientering fra bestyrelsen / baneudvalget om Projekt25 v/ Hans Norup-Jensen
2) Projektets gennemførsel v/ Jens Simonsen
3) Dræningsplaner v/ Vagn Dissing
4) Bunker og banerenovering v/ banearkitekt Michael Traasdahl Møller
5) Projektets finansiering v/ Hans Oluf Reimer Hansen
6) Spørgsmål fra salen
7) Afslutning 

Finansieringen er en vigtig del af projektet. Investeringen vil påvirke klubbens økonomi mange år fremover. Derfor lægger vi op til, at projektet bliver behandlet på generalforsamlingen den 5. marts. 

Det er derfor afgørende, at så mange medlemmer som muligt får fuldt indsigt i planerne og konsekvenserne. Ved at præsentere planerne og få en åben dialog mellem medlemmer, eksperter og projektgruppen, håber vi på, at vi kan finde frem til en løsning, som kan få størst mulig opbakning fra medlemmerne. 

Vel mødt den 26. februar

Hans Norup-Jensen  

Formand for styregruppen 


Øvrige nyheder

Den 18.2.2018
Generalforsamling den 5. marts 2018

Læs mere klik her.

Den 18.2.2018
Nyt fra bestyrelsen februar 2018

Læs mere klik her.

Den 7.2.2018
Invitation til Projekt 25 møde.

Læs mere klik her.

layout/cms © pcparts.dk